tirsdag den 13. marts 2012

Et lille stykke af Bali og et stort stykke af mit hjerte




Denne historie er saerlig for mig. Jeg har omskrevet den 1000 gange og der synes stadig ikke at vaere plads til vittige bemaerkninger og tjekkede fraser i denne fortaelling der gaar mit hjerte saa naer. Rejsens naeste stop var Padangbai der efter 7 dage i Kuta var et tiltraengt skift men ogsaa og langt vigtigere at fortaelle- et sted forbundet med mange minder for mig. I mange aar har Padangbai vaeret omdrejningspunkt for fortaellingerne om Bali og naar min familie og jeg mindes de 3 maaneders rundrejse i Asien vi for 13 aar siden var saa heldige at opleve runder historierne altid Padangbai og Bagus Inn som blev et kaert hjem for os saa langt fra det kendte. Dette bekendtskab foerte til efterfoelgende skriverier, gaver og hilsner og gjorde Bali til en uforglemmelig plet paa kortet og et sted jeg laenge har oensket at vende tilbage til. Det var derfor med store oejne og saelsom genkendelse at vi fandt vej gennem Padangbais gader til Bagus Inn hvor der ikke skulle mere end et billede til foer genkendelsen var gensidig.
Dagene i Padangbai var paa alle maader en milepael paa vores rejse og for mig et roerende gensyn. Familien der driver Bagus Inn er en soeskendeflok paa 10 saa Sanne og jeg fandt hurtigt os selv omgivet af mennesker der alle lige ville hilse paa for de var (jo) faetter/tante/kusine/bedstemor til......
Vi naaede saaledes baade paa fisketur ( meget tidligt om morgenen) med en onkel, til hellig Barong cermoni i en tantes toej ( til stor morskab for alle) og til middag ved samtlige familiemedlemmer. Vi brugte mange timer paa at nedbryde sprogbarrierer, laere balinesiske boernesange og forstaa familiesammenhaenge. Mest tid brugte vi dog med Kiki som er min barndoms veninde og den pige jeg husker bedst fra dengang. I dag gaar Kiki paa universitetet og taler modsat de andre familiemedlemmer en smule engelsk ( det var vi alle glade for) Kiki har kaempet for sin plads paa universitettet da dette bestemt ikke er en normal beskaeftigelse som 21 aarig i Padangbai og hendes foraeldre arbejder haardt for at goere det muligt..... vi gav det danske uddannelsessystem mange roser med paa vejen da snakken faldt paa livet som 21 aarig i Danmark!!! Et par timer er ogsaa gaaet tabt med at kigge dybt i et par smukke brune oejne som 6 aarige Ketut er saa heldig at have ( hun er lillesoester til Kiki) Der er noget meget fint og aerligt over et barns umiddelbare hengivenhed og vi forsoegte at gengaelde med sjove lege ( og is)
Jeg er roert over hvor ubekymret og gaestfrit en hel familie har lukket os ind i deres private liv og hvor meget man kan give uden at have noget! Det har vaeret en laering for livet og jeg haaber jeg altid kan leve op til den tillid jeg er blevet moedt med. Efter lidt over en uge tog vi afsked for at fortsaette mod Candidasa - nu mange oplevelser rigerere og med et lidt stoerre hjerte!

mandag den 12. marts 2012

Foelg mig paa bloggen

Dette blogindlaeg er tilegnet (min mor og) alle jer der uge efter uge har siddet klistret til skaermen i haab om nye blogindlaeg (fanskaren er stor ved jeg) Alle jer der forventningsfuldt har tastet webadressen og gang paa gang er blevet moedt med samme skuffende faktum - intet nyt!
I har hermed min oprigtige undskyldning. Jeg er virkelig aergerlig over at konstatere at jeg bare ikke rigtig er dagbogstypen og at det der med at saette sig ned og skrive kan vaere et stort krav naar man er paa ferie (og i det hele taget) Med det sagt har det altsaa heller ikke vaeret nemt. Siden sidst har vi baade boet i ashram paa oest Bali, naturreservat paa Java samt alt det imellem hvor der heller ikke har vaeret internet! med andre ord har turist turen paa det sidste vaeret en saga blot og vi har levet i harmoni med hinanden, naturen, DYREVENNERNE og lokal samfundet..... det har vaeret lidt haardt... og meget spaendende...
Vil dog proeve at indordne mig blogskriveriets reglementer og indskrive nogle kapitler - naar jeg faar tid ;)

søndag den 12. februar 2012

ps

.. undskyld at jeg er lidt bagud - det er svaert baade at vaere vittig og informativ ( og teknisk) haaber I faar det hele med ;)


True Bali experience

I rejseboegerne staar Kuta beskrevet som et turistet sted uden megen anden charme end de soede surfer typer man evt maatte moede over en drink. " If you want a True Bali experience go elsewhere" Gensynsglaeden var derfor heller ikke stor da vi efter en uge i Ubud igen maatte koere syd for at faa vores visum forlaenget. Bali har vaeret saa smart at goere denne lille detalje til en forretning og det er derfor naermest umuligt at gennemskue reglerne selv. Vi besluttede dog at det var forsoeget vaerd da den oekonomiske besparelse trods alt er at maerke. med selvtilliden i orden lejede vi derfor en scooter (ja mor det er Sanne der koerer den) og tog til lufthavnen... dette var loerdag... i dag er det soendag en uge senere... vi er her stadig ( i Kuta altsaa) Dem der siger at Kuta ikke kan byde paa en "true Bali experience" har tydeligvis ikke besoegt de lokale myndigheder. Paa emigrationskontoret ( som vel at maerke IKKE ligger i lufthavnen som foerst antaget) er der ikke meget "turist-spirit" at maerke. ALT er manuelt ( jeg mener ALT) og fungerer efter princippet " en process om dagen ...EN blev der sagt" hvilket betyder at vi efterhaanden har en daglig udflugt til deres kontor (20 km fra Kuta). Ioevrigt har de ogsaa lige en ceremoni de skal have overstaaet foer vi maaske maaske kan faa vores visum paa tirsdag! saa vi venter.. tager paa tur med scooter til de naerliggende landsbyer og leder efter en lidt mere positiv Bali experience. Dem har der heldigvis ogsaa vaeret nogle stykker af - som fx lokalt fiskemarked i Jimbaran og staerk chilli hummer paa stranden. Vi savner det brasilianske folk til at underholde men har dyrket miljoet ved poelen og gjort os dus med lidt blandet folkefaerd istedet.
- solen skinner forsigtigt igen,,

Helligt vand og anden lokal nedboer

Lonely Planets gode raad er dyre hvis man sammenligner pris med faktiske gode raad i den. Vores foerste nat i Ubud har vaeret i selskab med saa enormt stort et dyr (paa vores vaerelse ja) med saa enormt hoej en lyd at vi simpelthen var noedt til at flytte vaerelse midt om natten (sjovt nok syntes personalet ikke det var saa maerkeligt - det taenkte vi lidt over) Ifoelge Lonely Planet er der her tale om et hyggeligt lille sted i den gode ende af budget loesningerne....Tvivler paa Lonely Planet rent faktisk har vaeret der for nyligt.....Vi har begge sovet viklet ind i myggenet i smaahysterisk panikanfald for at moede diverse dyr ( igen)..
Bor nu lidt laengere ude af byen hos soed balinesisk familie der ganske enkelt hamrede et soem i vaeggen saa vi kunne faa vores myggenet op (tror de kunne fornemme paa vores hektiske toneleje at dette ikke var til diskussion) Vi nyder at her er blevet mere groent og autentisk omkring os (vi er faktisk ok til det med dyrerne - saa laenge de ikke lige er paa vaerelset) men synes selv det er synd for os at det regner for 5 dag i traek (det synes diverse skype repraesentanter i DK ikke kan jeg fornemme) Vi har leget turister i Monkey Forrest og paa det lokale marked i Ubud. Koert scooter i bjergene, set fantastiske kaffeplantager, besoegt hellige kilder og fundet et yndlings spisested hvor vi nyder retter til ca. 10 kr med alle de andre lokale ;)
Sanne har forresten raftet - det turde jeg altsaa ikke - men hun kom hjem helt vaad og glad saa det var godt.
Jeg er til gengaeld blevet healet og kan derfor meddele at jeg faar 3 boern og bliver gift naar jeg fylder 29. Alt sammen meget brugbar viden som jeg uden tvivl ikke kunne have levet uden... Faktisk var det en stor oplevelse og alle der har set "Eat,pray and Love" vil nok kunne se det autentiske i at moede Wayan og hoere hendes underholdende fortaellinger om" the big banana" ( den maa I selv regne ud) alt imens hun skrubber diverse blade og urter ind i huden paa en. Sanne gav op efter 4 timer og gik en tur. jeg slap foerst efter 7 og efter at have lugtet til noget der i mistaenkelig grad mindede om ammoniak (!!) .. men jeg lever heldigvis ogsaa stadig - og har faaet blade ( som i fra traeer) med til en maaneds forbrug ( ja til at spise) Saa maaltiderne er blevet en festlig begivenhed ( for Sanne) vender tilbage med resultatet. I morgen skal vi med mor og datter i tempel ( noget med nogle helte der skal fejres) mor Made har vaeret frem og tilbage med 7000 forskellige beklaedningsdele vi tydeligvis boer vikle omkring vores meget bare og vestlige krop - det goer vi saa!