tirsdag den 13. marts 2012

Et lille stykke af Bali og et stort stykke af mit hjerte




Denne historie er saerlig for mig. Jeg har omskrevet den 1000 gange og der synes stadig ikke at vaere plads til vittige bemaerkninger og tjekkede fraser i denne fortaelling der gaar mit hjerte saa naer. Rejsens naeste stop var Padangbai der efter 7 dage i Kuta var et tiltraengt skift men ogsaa og langt vigtigere at fortaelle- et sted forbundet med mange minder for mig. I mange aar har Padangbai vaeret omdrejningspunkt for fortaellingerne om Bali og naar min familie og jeg mindes de 3 maaneders rundrejse i Asien vi for 13 aar siden var saa heldige at opleve runder historierne altid Padangbai og Bagus Inn som blev et kaert hjem for os saa langt fra det kendte. Dette bekendtskab foerte til efterfoelgende skriverier, gaver og hilsner og gjorde Bali til en uforglemmelig plet paa kortet og et sted jeg laenge har oensket at vende tilbage til. Det var derfor med store oejne og saelsom genkendelse at vi fandt vej gennem Padangbais gader til Bagus Inn hvor der ikke skulle mere end et billede til foer genkendelsen var gensidig.
Dagene i Padangbai var paa alle maader en milepael paa vores rejse og for mig et roerende gensyn. Familien der driver Bagus Inn er en soeskendeflok paa 10 saa Sanne og jeg fandt hurtigt os selv omgivet af mennesker der alle lige ville hilse paa for de var (jo) faetter/tante/kusine/bedstemor til......
Vi naaede saaledes baade paa fisketur ( meget tidligt om morgenen) med en onkel, til hellig Barong cermoni i en tantes toej ( til stor morskab for alle) og til middag ved samtlige familiemedlemmer. Vi brugte mange timer paa at nedbryde sprogbarrierer, laere balinesiske boernesange og forstaa familiesammenhaenge. Mest tid brugte vi dog med Kiki som er min barndoms veninde og den pige jeg husker bedst fra dengang. I dag gaar Kiki paa universitetet og taler modsat de andre familiemedlemmer en smule engelsk ( det var vi alle glade for) Kiki har kaempet for sin plads paa universitettet da dette bestemt ikke er en normal beskaeftigelse som 21 aarig i Padangbai og hendes foraeldre arbejder haardt for at goere det muligt..... vi gav det danske uddannelsessystem mange roser med paa vejen da snakken faldt paa livet som 21 aarig i Danmark!!! Et par timer er ogsaa gaaet tabt med at kigge dybt i et par smukke brune oejne som 6 aarige Ketut er saa heldig at have ( hun er lillesoester til Kiki) Der er noget meget fint og aerligt over et barns umiddelbare hengivenhed og vi forsoegte at gengaelde med sjove lege ( og is)
Jeg er roert over hvor ubekymret og gaestfrit en hel familie har lukket os ind i deres private liv og hvor meget man kan give uden at have noget! Det har vaeret en laering for livet og jeg haaber jeg altid kan leve op til den tillid jeg er blevet moedt med. Efter lidt over en uge tog vi afsked for at fortsaette mod Candidasa - nu mange oplevelser rigerere og med et lidt stoerre hjerte!

2 kommentarer:

  1. Det er en rigtig herlig fisker ham der. :)

    SvarSlet
  2. God læsning :-) - godt at høre nyt!

    SvarSlet