søndag den 12. februar 2012

ps

.. undskyld at jeg er lidt bagud - det er svaert baade at vaere vittig og informativ ( og teknisk) haaber I faar det hele med ;)


True Bali experience

I rejseboegerne staar Kuta beskrevet som et turistet sted uden megen anden charme end de soede surfer typer man evt maatte moede over en drink. " If you want a True Bali experience go elsewhere" Gensynsglaeden var derfor heller ikke stor da vi efter en uge i Ubud igen maatte koere syd for at faa vores visum forlaenget. Bali har vaeret saa smart at goere denne lille detalje til en forretning og det er derfor naermest umuligt at gennemskue reglerne selv. Vi besluttede dog at det var forsoeget vaerd da den oekonomiske besparelse trods alt er at maerke. med selvtilliden i orden lejede vi derfor en scooter (ja mor det er Sanne der koerer den) og tog til lufthavnen... dette var loerdag... i dag er det soendag en uge senere... vi er her stadig ( i Kuta altsaa) Dem der siger at Kuta ikke kan byde paa en "true Bali experience" har tydeligvis ikke besoegt de lokale myndigheder. Paa emigrationskontoret ( som vel at maerke IKKE ligger i lufthavnen som foerst antaget) er der ikke meget "turist-spirit" at maerke. ALT er manuelt ( jeg mener ALT) og fungerer efter princippet " en process om dagen ...EN blev der sagt" hvilket betyder at vi efterhaanden har en daglig udflugt til deres kontor (20 km fra Kuta). Ioevrigt har de ogsaa lige en ceremoni de skal have overstaaet foer vi maaske maaske kan faa vores visum paa tirsdag! saa vi venter.. tager paa tur med scooter til de naerliggende landsbyer og leder efter en lidt mere positiv Bali experience. Dem har der heldigvis ogsaa vaeret nogle stykker af - som fx lokalt fiskemarked i Jimbaran og staerk chilli hummer paa stranden. Vi savner det brasilianske folk til at underholde men har dyrket miljoet ved poelen og gjort os dus med lidt blandet folkefaerd istedet.
- solen skinner forsigtigt igen,,

Helligt vand og anden lokal nedboer

Lonely Planets gode raad er dyre hvis man sammenligner pris med faktiske gode raad i den. Vores foerste nat i Ubud har vaeret i selskab med saa enormt stort et dyr (paa vores vaerelse ja) med saa enormt hoej en lyd at vi simpelthen var noedt til at flytte vaerelse midt om natten (sjovt nok syntes personalet ikke det var saa maerkeligt - det taenkte vi lidt over) Ifoelge Lonely Planet er der her tale om et hyggeligt lille sted i den gode ende af budget loesningerne....Tvivler paa Lonely Planet rent faktisk har vaeret der for nyligt.....Vi har begge sovet viklet ind i myggenet i smaahysterisk panikanfald for at moede diverse dyr ( igen)..
Bor nu lidt laengere ude af byen hos soed balinesisk familie der ganske enkelt hamrede et soem i vaeggen saa vi kunne faa vores myggenet op (tror de kunne fornemme paa vores hektiske toneleje at dette ikke var til diskussion) Vi nyder at her er blevet mere groent og autentisk omkring os (vi er faktisk ok til det med dyrerne - saa laenge de ikke lige er paa vaerelset) men synes selv det er synd for os at det regner for 5 dag i traek (det synes diverse skype repraesentanter i DK ikke kan jeg fornemme) Vi har leget turister i Monkey Forrest og paa det lokale marked i Ubud. Koert scooter i bjergene, set fantastiske kaffeplantager, besoegt hellige kilder og fundet et yndlings spisested hvor vi nyder retter til ca. 10 kr med alle de andre lokale ;)
Sanne har forresten raftet - det turde jeg altsaa ikke - men hun kom hjem helt vaad og glad saa det var godt.
Jeg er til gengaeld blevet healet og kan derfor meddele at jeg faar 3 boern og bliver gift naar jeg fylder 29. Alt sammen meget brugbar viden som jeg uden tvivl ikke kunne have levet uden... Faktisk var det en stor oplevelse og alle der har set "Eat,pray and Love" vil nok kunne se det autentiske i at moede Wayan og hoere hendes underholdende fortaellinger om" the big banana" ( den maa I selv regne ud) alt imens hun skrubber diverse blade og urter ind i huden paa en. Sanne gav op efter 4 timer og gik en tur. jeg slap foerst efter 7 og efter at have lugtet til noget der i mistaenkelig grad mindede om ammoniak (!!) .. men jeg lever heldigvis ogsaa stadig - og har faaet blade ( som i fra traeer) med til en maaneds forbrug ( ja til at spise) Saa maaltiderne er blevet en festlig begivenhed ( for Sanne) vender tilbage med resultatet. I morgen skal vi med mor og datter i tempel ( noget med nogle helte der skal fejres) mor Made har vaeret frem og tilbage med 7000 forskellige beklaedningsdele vi tydeligvis boer vikle omkring vores meget bare og vestlige krop - det goer vi saa!

onsdag den 1. februar 2012

Solguden Bruno




Efter halvandet doegn i fly og lufthavn og med et lille smut forbi Jakartas vaerste slum er vi endelig naaet til Kuta. Over en Nasi Goreng i lufthavnen moedte vi Bruno fra Brasilien (haha) som hurtigt fik os charmeret til at dele baade taxa og vaerelse i Kuta ( brasilianere er et flot folk) Med Bruno som ledestjerne har der faktisk ikke vaeret saa meget vi selv skulle tage stilling til. Bruno kender nemlig HELE Kuta og ved ALT - heriblandt hvor den lokale frugtbod er, hvad penicillin hedder paa indonesisk ( det har allerede vaeret noedvendigt) de gode og billige steder at spise - og naturligvis den anden halvdel af det brasilianske folk ( de hedder i oevrigt Vini og Victor og har gang i et proejkt med at surfe Bali rundt eller saadan noget) Den korte version er at det brasilianske folk og os har spist middag sammen de sidste tre dage. I gaar proevde de ogsaa at laere os at spille pool ( gik fint med Sanne) Egentlig er brasilianerne det mest interessante der er at fortaelle om fra Kuta. Her er trygt og turistet - fuld af australiere under atten paa druk ( !!) solbraendte surferer ( allerede naevnt) og hoens (!!)
Vi har nydt den luksus at bo et sted med poel ( Brunos fortjeneste) og proever ihaerdigt ( og solskoldet) at vaenne os til varmen.
I morgen tager vi bus til Ubud og mindre turistede egne. Det bliver spaendende at se hvordan det kommer til gaa uden det brasilianske folk men ogsaa interessant med lidt mere aegte Bali ( forhaabentlig)